Gå til hovedindhold

Alle knudepunkter og aktiviteter

Samlet oversigt over aktiviteterne på de enkelte knuder under Brøndby Kulturnat. Knuderne er grupperet efter bydele.

Se aktiviteterne i Brøndby Strand

Kulturhuset Brønden

Børnene elsker alle de populære sange fra Åh Abe, og når Mek Pek går på scenen sammen med Onkel Tot og Hr. Berg bliver alle sangene fyret af som trio Rock'n'roll med højt humør.

Alle børn og voksne kan glæde sig til et musikalsk og humoristisk show, som er bygget op over sangene fra Åh Abe-pladerne.

Kom forbi vores smykkeværksted i Brønden og design dit eget smukke armbånd, ankelsmykke eller halskæde.

Kom med inputs til foreningen KREAS store kunstprojekt Stof til Eftertanke

Skal du inspireres til din næste læsning og måske finde din nye yndlingsbog? Så har vi et kæmpe udvalg på biblioteket.

Har du tjek på litteraturen, forfatterne m.m.? På kulturnatten kan du deltage i litteraturquizzen ”Tip 13 rigtige” og er du rigtig skrap, er der præmier på højkant

Prøv lykken og se om du ikke kan vinde en præmie.

Der bliver lavet de vildeste og mest fantasifulde ballondyr til alle barnlige sjæle

Gå på skattejagt i biblioteket, og vær med i lodtrækningen om gode præmier.

Sving hammeren og se hvor stærk du er. Konkurrer mod en ven, far eller mor og se hvem der er stærkest.

Kom og prøv at kæmpe mod en ven og vis jeres overlegne evner som sumobrydere i Brønden på 1. sal.

Kom og spil FIFA mod verdensmester Anders Vejrgang. Dennis Nordenbøl er kommentator.

Billetter kan hentes i Brønden fra kl. 16 på Kulturnatten. Begrænset antal billetter.

Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune vil gerne takke alle kræfterne bag Brøndby Kulturnat, og en repræsentant herfra byder derfor velkommen til aftenens koncert med Turning Tables med en festlig tale.

Oplev børn og unge fra lokalområdet sætte deres egne ord (og musik!) på, hvad der er vigtigt for netop dem. Sange og musik er skrevet af de unge selv i samarbejde med organisationen Turning Tables Danmark, deres ungedrevede kulturlaboratorium i Brøndby Strand.

Derudover kan møde Headspace samt få en snak med Brøndby Kommune om kommunalvalget under sloganet ’Brøndby stemmer sammen’. Det vil selvfølgeligt også være muligt at købe både mad- og drikkevarer.

Strandboxen

Kom forbi Strandboxen og bliv klogere på de igangværende og kommende vejprojekter. Der etableres et nyt vejkryds ved Brøndby Strand Station – og i de kommende år følger en ny Stationsvej, en omlægning af Strandesplanaden og meget mere. Værter: Fremtidens Brøndby Strand sekretariatet og Brøndby Kommunes vejteam.

Brøndby Strand Kirke

Stemningsfuld andagt i kirkerummet.

Nyd din aftensmad til tonerne af sprød jazz.

Oplev den dygtige trompetist Justin Bland og Brøndby Strand Kirkes egen organist Katrine I. H. Kristiansen

Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune vil gerne takke alle kræfterne bag Brøndby Kulturnat, og en repræsentant herfra byder derfor velkommen til aftenens koncert med The Spirit of New Orleans med en festlig tale.

Brøndby Strand Kirke kommer til at swinge, når NOD spiller traditionel New Orleans jazz krydret med rytmer fra Caribien, Western Swing og Boogie.

Stemningsfuld andagt i kirkerummet.

Derudover vil du hele aftenen kunne købe hjemmelavede varer fra Genbrugsbutikken Promissios bod i kirken.

Brøndby Moské

Brøndby Islamisk Menighed inviterer til åbent hus i Brøndby Moské på Tjørnevangen 7 i Brøndby Strand.

Springhallen og Søholthallen

Kom og prøv din indre springgymnast af sammen med Brøndby Strands Gymnastikforening! I år er vi på vores hjemmebane i Springhallen, og du får bl.a. mulighed for at prøve forskellige spring på vores airtrackbane. Har du ikke prøvet gymnastik før, så gå ikke glip af denne aftens aktiviteter. Aktiviteterne er for alle aldre.

Oplev Brøndby Strand Minigolf Klub til Brøndby Kulturnat den 3. oktober 2025! Klubben opstiller en spændende bane fyldt med kreative forhindringer og sjove udfordringer for alle aldre. Uanset om du er nybegynder eller erfaren minigolfspiller så kom og prøv en sjov sport og hyggelig kultur i skøn forening.

Kom og vær med til at spille basketball sammen med Brøndby Basket aka Brøndby Bulldogs. Vi fyrer op for en masse sjove, udfordrende og lærerige basketballspil, lege og øvelser for børn, unge og hele familien - Det bliver mega sjovt! Alle kan være med, dreng, pige, trænet eller nybegynder.

Hos Strandens Selvforsvarsforening kan du til Kulturnatten få en introduktion til kampsporten Ju Jutsu, som er et selvforsvarssystem baseret på selvforsvars- og kampkunstteknikker fra Jiu Jitsu, Judo, Aikido, Karate, Braziliansk Jiu Jitsu og kickboxing. I vil få introduktion til holdegreb, faldteknik, kast og meget mere. Alle er velkommen.

Kom og få en læskende slush ice i Ungdomsklubben 1st Floor - Studiet i kælderen under Brøndby Strand Skole og oplev vores fede aktiviteter. Til Kulturnatten kan du blandt andet se nærmere på vores musikstudie og prøve vores gamer computere. Studiet har åbent helt frem til 22.00.

Kom forbi og se hvad vi laver af fede aktiviteter i Klub Strandkanten. 

Kom forbi Springhallen/Søholthallen-knudepunktet til Kulturnatten og bliv forvandlet til en tiger, en sommerfugl eller lige hvad du måtte ønske. Vi har to professionelle ansigtsmalere parat til at tage imod jer!

Tag med på skattejagt og vind en præmie.

Du finder Springhallen og Søholthallen i Dyringparken nummer 5.

Se aktiviteterne i Brøndbyøster

Kulturhuset Kilden

Skal du inspireres til din næste læsning og måske finde din nye yndlingsbog? Så har vi et stort udvalg på biblioteket.

Oplev tryllekunstner Hokus Pokus i et underholdende og overraskende trylleshow, hvor publikum deltager aktivt i de forskellige tricks på en sjov og uhøjtidelig måde.

Ram og se, om du kan gribe flødebollen!

Hvad fejler din bamse? Tag den med forbi de søde bamselæger og få den undersøgt, behandlet og krammet.

Har du tjek på litteraturen, forfatterne m.m.? På kulturnatten kan du deltage i litteraturquizzen Tip 13 rigtige, og hvis du er rigtig skarp, er der præmier på højkant.

Mød Brøndby Kunstforening og oplev den traditionsrige Brøndby Biennalen, hvor foreningens medlemmer udstiller egne værker. Derudover kan du male dit eget mesterværk.

På standen kan du også høre lidt mere om medlemskab og om Brøndby Kunstforenings mange forskellige aktiviteter.

Gå på skattejagt i biblioteket og vær med i lodtrækningen om fine præmier.

Bliv ikke forskrækket, hvis du møder en tiger, en sommerfugl eller en edderkop til kulturnatten – det er bare et skønt Brøndbybarn, der har været en tur i sminken.

Sammen med Kreativ med Ungerne inviterer vi til en hyggelig workshop, hvor børnene kan lave hjemmelavede nøgleringe.

Glæd dig til en sjov stund, når Benny underholder i Kilden. Lattermusklerne vil med garanti komme i brug.

Oplev de tre Brøndbykor i en forrygende fælleskoncert skabt specielt til anledningen.

Karavan er et herboende orkester, som spiller klassisk persisk musik, med stor skønhed og følelse. Publikum kan se frem til en usædvanlig oplevelse af en gammel men stadig meget levende tradition.

Karavan består af Mahnaz Nouri, Torab Taran, Matin Paymani, Arman Hadadzadeh og Dariush Radi.

Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune vil gerne takke alle kræfterne bag Brøndby Kulturnat, og en repræsentant herfra byder derfor velkommen til aftenens koncert med Gorgerne med en festlig tale.

Glæd dig til en musikalsk oplevelse i Kulturhuset Kilden, når Teatret Gorgerne – hjemme på deres faste øvested – byder på smagsprøver fra den kommende koncert 'Gorgerne elsker Showbiz'. Her dykker ensemblet ned i musicals om drømme, ambitioner og divaer – med musik fra klassikere som A Chorus Line, Sunset Boulevard, Gypsy og nyere hits som La La Land og Smash.

Som ekstra godbid kan publikum også opleve uddrag fra succesen CHESS, der tidligere i år spillede for fulde huse i Brønden. Det hele leveres af Gorgernes stærke ensemble og liveorkester.

Derudover kan du møde Lions Brøndby, Brøndbyøster Kirke, AOF Rødovre-Brøndby, RUM og Ulf Jarl Spejderne. Det vil selvfølgeligt også være muligt at købe både mad- og drikkevarer.

Nørregård

Hyggelig fællesspisning med uformel stemning og højt humør.

På Kulturnatten får du rig mulighed for, at møde nye mennesker over et sundt hjemmelavet gratis måltid mad, når vi dækker op til fællesspisning i Multihuset. Kom og hils på vores fantastiske hus.

il de mindste er der egne/malestation, pusleplads og snobrød/kage. Til de voksne har vi sørget for kaffe/te og hjemmebagt kage, story-Telling om Multihuset og rundvisning.

Vi spiser klokken 18.

Ungdoms- og Musikskolen åbner dørene til en masse af de aktiviteter, som børn og unge i hverdagen har glæde af. I kælderen lukker vi igen de knirkende døre op til ’sanatoriet’ og en verden af gys og gru. I hallen og svømmehallen er det fuld fart på med både klatring og muligheden for at prøve at dykke. Og gennem hele aftenen byder vi både på instrumentprøvning, en smagsprøve på hvordan man laver elektronisk musik og så selvfølgelig en lang række koncerter med Musikskolens orkestre.

Når du trænger til at puste lidt ud, kan du hygge dig i vores caféområde og høre mere om alle de muligheder, der er hos os i løbet af en sæson. Svømmeklubben Vest sørger i løbet af aftenen for, at der kan købes lidt at spise og drikke.

Se om du kan komme helt til tops på Klatrevæggen sammen med Naturskolen. I den anden ende af hallen fester vi igennem til rulledisko for børn og voksne! Rullefabrikken hylder de legendariske rullediskoteker, og omdanner stedet til et glitrende rulleskøjte-paradis. Rullefabrikken spiller alt den disko, du ikke vidste, du elskede. Medbring dine rulleskøjter og hjelm, eller lån et par af Rullefabrikken!

I svømmehallen har du muligheden for at prøve at dykke med iltflaske. Bare husk badetøj, t-shirt og håndklæde.

Kom forbi i løbet af kulturnatten til bl.a. bagning af fladbrød, snitning af smørknive, sværdkamp og slyngning af armbånd. Der vil også være en udstilling af middelaldervåben. Middelalderlandsbyens ansatte, elever og frivillige vil være iklædt flotte middelalderdragter og formidle viden om middelalderen. Der vil også være mulighed for at høre om forskellige arrangementer og nyheder fra Middelalderlandsbyen, og som prikken over i’et er der også skøn middelalderlig musik.

Ved indgangen til Musikskolen vil du kunne møde Sejlerhuset og Naturskolen. Årets tema er Mus. Hvordan ser de ud, hvor mange forskellige er der egentligt, hvad spiser de, og hvilke imponerende egenskaber har de? Hvis vejret tillader det, tænder vi op i bålfadet.

Nørregård

Hyggelig fællesspisning med uformel stemning og højt humør.

På Kulturnatten får du rig mulighed for, at møde nye mennesker over et sundt hjemmelavet gratis måltid mad, når vi dækker op til fællesspisning i Multihuset. Kom og hils på vores fantastiske hus.

il de mindste er der egne/malestation, pusleplads og snobrød/kage. Til de voksne har vi sørget for kaffe/te og hjemmebagt kage, story-Telling om Multihuset og rundvisning.

Vi spiser klokken 18.

Ungdoms- og Musikskolen åbner dørene til en masse af de aktiviteter, som børn og unge i hverdagen har glæde af. I kælderen lukker vi igen de knirkende døre op til ’sanatoriet’ og en verden af gys og gru. I hallen og svømmehallen er det fuld fart på med både klatring og muligheden for at prøve at dykke. Og gennem hele aftenen byder vi både på instrumentprøvning, en smagsprøve på hvordan man laver elektronisk musik og så selvfølgelig en lang række koncerter med Musikskolens orkestre.

Når du trænger til at puste lidt ud, kan du hygge dig i vores caféområde og høre mere om alle de muligheder, der er hos os i løbet af en sæson. Svømmeklubben Vest sørger i løbet af aftenen for, at der kan købes lidt at spise og drikke.

Se om du kan komme helt til tops på Klatrevæggen sammen med Naturskolen. I den anden ende af hallen fester vi igennem til rulledisko for børn og voksne! Rullefabrikken hylder de legendariske rullediskoteker, og omdanner stedet til et glitrende rulleskøjte-paradis. Rullefabrikken spiller alt den disko, du ikke vidste, du elskede. Medbring dine rulleskøjter og hjelm, eller lån et par af Rullefabrikken!

I svømmehallen har du muligheden for at prøve at dykke med iltflaske. Bare husk badetøj, t-shirt og håndklæde.

Kom forbi i løbet af kulturnatten til bl.a. bagning af fladbrød, snitning af smørknive, sværdkamp og slyngning af armbånd. Der vil også være en udstilling af middelaldervåben. Middelalderlandsbyens ansatte, elever og frivillige vil være iklædt flotte middelalderdragter og formidle viden om middelalderen. Der vil også være mulighed for at høre om forskellige arrangementer og nyheder fra Middelalderlandsbyen, og som prikken over i’et er der også skøn middelalderlig musik.

Ved indgangen til Musikskolen vil du kunne møde Sejlerhuset og Naturskolen. Årets tema er Mus. Hvordan ser de ud, hvor mange forskellige er der egentligt, hvad spiser de, og hvilke imponerende egenskaber har de? Hvis vejret tillader det, tænder vi op i bålfadet.

Pilegården

Kan du lide fart og fjernstyrede biler, så kig forbi BRC på Pilegården. Kunne du tænke dig at prøve en rigtig RC bane, i stedet for en stor tom parkeringsplads? Så kom forbi med din fjernstyrede el-bil, så hjælper vi dig gerne. Vi har også et par klubbiler, som der måske er mulighed for at prøve.

Læs mere om klubben på deres hjemmeside

Se aktiviteterne i Brøndbyvester

Kulturhuset Kernen

Smøg ærmerne op og slip dine kreative evner løs i det kreative hjørne.

Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune vil gerne takke alle kræfterne bag Brøndby Kulturnat, og en repræsentant herfra byder derfor velkommen til aftenens klimavenlige fællesspisning med en festlig tale.

Tag med på en kulinarisk rejse gennem verdens smagsnuancer, når Kernen for anden gang inviterer til en tværkulturel madoplevelse og fællesspisning i samarbejde med Madstedet. Sammen udforsker vi retter fra forskellige madkulturer – tilberedt i fællesskab med engagerede borgere fra lokalområdet.

Inden spisning byder et medlem af Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune velkommen og så skal vi også høre fra Fødevarebanken, som vil fortælle om deres arbejde med at indsamle overskudsfødevarer til gavn for både mennesker og klima.

Brøndbyvester Bibliotek

Skal du inspireres til din næste læsning og måske finde din nye yndlingsbog? Så har vi et kæmpe udvalg på biblioteket.

Klip Halloween-pynt af fortidens spøgelser i Brøndby. Vi har været i gemmerne og fundet gamle uhyggelige fotos fra Brøndby. Sammen klipper vi Halloween-figurer som vi dekorerer med de gamle fotos, lige i tide til at hænge op til Halloween! Så kom og få dit eget Brøndby-spøgelse med hjem.

Gå på skattejagt i biblioteket, og vær med i lodtrækningen om gode præmier.

Prøv lykken og se om du ikke kan vinde en præmie.

Ram og se om du kan gribe flødebollen.

Bliv ikke nervøs, hvis du støder på en vild tiger, en smuk sommerfugl eller en sej edderkop til kulturnatten. Det er bare et skønt Brøndbybarn, der har været en tur i sminken.

Har du tjek på litteraturen, forfatterne m.m.?  På kulturnatten kan du deltage i litteraturquizzen ”Tip 13 rigtige” og er du rigtig skrap, er der præmier på højkant. Quizzen starter kl. 17, 18, 19 og kl. 20           

Smag ultralokale øl, Brøndbyvester Bryggerlaug har brygget til lejligheden.

The Chimney cake Shop sælger ungarsk chimney dessert, hvor man kan vælge mellem forskellige smagsvarianter som hasselnødder, kanelsukker, kokos og tivoli. Desuden laves der en chimney cake med kanelsukker, som fyldes med Nutella, vaniljeis og toppings.Der sælges også Chimney sandwich.

Kirkebjerg Torv

Traditionen tro sælger Wiuff Bageri nykogte berlinere, og ved Kirkebjergsalen tænder de op i grillen og rister pølser. Torvets øvrige forretninger og spisesteder har åbent som vanligt

Marinegården og Mølleområdet

Kig indenfor i Marineforeningen, som er er omdrejningspunkt for 200 medlemmer med information om Søværn og Søfart. Kammeratskabet, arrangementer og pasningen af Marinegården er væsentligt for foreningens trivsel.

Sted: Marinegården, Sognevej 35

Kom forbi Brøndbyvester Mølle, der i anledning af Kulturnatten kører på livet løs. De besøgende kan få en pose nymalet mel og en opskrift på lækkert brød med hjem.

Pensionisthuset Møllen er et brugerdrevet pensionisthus, hvor der foregår mange spændende ting, så kom og se hvad du kan lave i Brøndby, når det er din tur til at gå på pension. Der er mulighed for at købe kaffe og kage til billige penge.

Sted: Brøndby Møllevej 37

Brøndbyhallen og Stationhal 1

Mød de lokale helte, når Hovedstadens Beredskab kigger forbi Kulturnatten. Der vil være mulighed for at opleve en vaskeægte brandbil og nødbehandlerbil. OBS: Besøget fra Hovedstadens Beredskab er med forbehold for, at der ikke er akut brug for dem andetsteds til ulykker, brand og lignende.

Har du lyst til at prøve at spille bordtennis? Der vil blive spillet ”rundt om bordet”, og der vil også være mulighed for selv at spille en kamp. Vi har bat og bolde, så du møder bare op, klar til kamp. Alle er meget velkomne.

I volleyball kan alle være med! Brøndby Volleyball Klub er på pletten ved Kulturnatten fra kl. 16.30, hvor klubben sætter gang i diverse lege og spil med volleyball. Det er for alle aldre. I tidsrummet 17.30-18.00 er der det særlige "Ramasjang familie volley" på programmet, hvor alle krudtugler i alderen 2-7 år og deres forældre kan lege med. Fra kl. 18.00-19.30 er der volleyball for alle igen. Vi glæder os til at se jer.

Badminton er for alle, så du kan være med, uanset om du er barn, ung, voksen eller ældre. Kom forbi Brøndby Badminton Klubs aktivitet i Brøndby Hallen og lad fjerboldene flyve over nettet. Vi glæder os til at se jer!

Dyk ned i skakverdenens taktiske mysterier, udfordr dine strategiske evner og lad skakbrættet blive din portal til sjove oplevelser. Velkommen til Brøndby Skakklubs stand, hvor du til kulturnatten kan opleve spillet, deltage i konkurrencer eller få en snak om vores fællesskab. Mød os og lad skakken folde sig ud!

Kom og få et indblik i karaten og prøv nogle slag og spark, hvis I har mod på det? Karate er træning af hele kroppen både fysisk og mentalt. Det er en sport med en lang historie, hvor respekt og disciplin vægter højt. Vi er en klub med stærkt sammenhold og har eksisteret i 50 år. Kom og få en snak med medlemmer og instruktører og find ud af, om det er en sport for dig!

Kom og få en læskende slush ice i Ungdomsklubben 1st Floor og oplev alle vores fede aktiviteter. Til Kulturnatten kan du blandt andet se nærmere på vores musikstudie, få en tur på el-løbehjul og give den virtuelt gas med vores e-sport. 1st Floor har åbent helt frem til 22.00.

Tag dit barn/barnebarn og eget indre legebarn med til Brøndbyernes IF’s aktivitet Bold & bevægelse. Det er hverken fodboldtræning, rytmik eller gymnastik, men derimod en masse leg med fokus på bevægelsesglæde og bold. Kom og hav det sjovt med dit barn eller barnebarn!

Kom og oplev et lille udvalg af vores forskellige tilbud til børn og voksne:

  • BØRNEGYMNASTIK med leg og spring på airtrack, trampet og andre redskaber
  • SANS og SMART-Træning – eller andet frisk gymnastik for voksne
  • MOTIONSGYMNASTIK M/K – frisk og god motion, godt humør og socialt samvær

Kom og vær med.

Kom og prøv judokast, holdegreb og faldteknik sammen med judoudøverne fra Brøndby Judo Klub. Du kan være med, uanset om du er barn eller voksen. Kom og kast, med hvem du vil på judomåtten.

Mød os ved Den Røde Hal, hvor vi laver fireballs, snobrød, modellervoks og andre sjove spejderaktiviteter.

Brøndby Hallen byder på kaffe og kage, og der er altid tid til en snak om hallens historie og fremtid med halchefen.

Kom helt tæt på en politibil og hør mere om politiets arbejde, når Københavns Vestegns Politi kommer forbi Kulturnatten. OBS: Besøget fra Københavns Vestegns Politi er med forbehold for, at der ikke er akut brug for politiet andetsteds.

Kom forbi Brøndby Hallen til Kulturnatten og bliv forvandlet til en tiger, en sommerfugl eller lige hvad du måtte ønske. Vi har to professionelle ansigtsmalere parat til at tage imod jer!

Tag med på skattejagt og vind en præmie.

Kom forbi politikerteltet og få en snak med repræsentanter for de opstillede partier til kommunalvalget den 18. november.

Brøndby Genbrugsstation

Få en lækker pandekage – mums! Og en kop kaffe, te eller kakao at varme dig på.

Har du et par hullede bukser, der skal lappes flot? Tag dem med til kulturnat og lær hvordan du gør det.

Har du nogle ting, der er for gode til at smide ud? Så kom ned i Byttehuset med det, hvor du måske kan finde noget andet at tage med hjem.

Vi pynter fliserne med kridt.

Sigt, ram og knus porcelæn.

Få tips og tricks til hvordan du nemt kan være med til at øje biodiversiteten i Brøndby.

Hvordan er det nu lige, den affald du smider ud, ender som varme i dine radiatorer? Og hvad har det med den grønne omstilling at gøre? Bliv klogere på det sammen med Vestforbrændingen.

Lær om rotteforebyggelse og rottebekæmpelse.

Kom forbi og hils på din lokale skraldemand.

Kom forbi og få tjekket, smurt og strammet din cykel

Udfold din kreative side med restmaling fra Paint-it-forward

Svar rigtig på spørgsmål om madspild og vær med i lodtrækningen om gode præmier.

Få både affaldssorteringsposer, skraber til madaffald i håndvask og affaldssorteringsguide med hjem fra kulturnatten.

Mød Meyers Madhus, få en lækker snack med på vejen og en snak om grønnere kost. 

Tranehytten

Kom og besøg os på Tranehytten, hvor du kan klappe vores kaniner og se, om hønsene skulle have lagt et æg. Du kan også hilse på vores heste og måske vores katte, hvis de er på området. Vi byder også på en kop kaffe, te eller saftevand, og du kan bage en pandekage. Hvis vejret er til det, bager vi pandekagerne på bål.

Vi bor på Tranestien 1.

Brøndby Tandpleje

Kom til åbent hus i Brøndby Tandplejes dejlige lokaler, hvor der i dagens anledning ikke er nogen, der bliver bedt om at gabe, så højt de kan. Til gengæld kan du blive vist rundt, møde Karius og Baktus og teste din viden om tænder og måske vinde en elektrisk tandbørste. Du kan også tegne og pynte din egen tand, og hvis du tager din egen bamse eller dukke med, kan du få lov at give den en tandundersøgelse. Der vil være balloner, popcorn, æbler og vand samt små goodiebags til gæster.

Vi bor på Gildhøj 190.

Sidst opdateret: 16. september 2025

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig Brøndby Kommunes nyhedsbrev og modtag nyheder, tilbud, arrangementer og inspiration i din indbakke.