Gå til hovedindhold

Kulturhuset Kilden

Brøndbyøster: XXX er blandt de mange ting, du kan opleve i Kulturhuset Kilden. Der er også boder, mad og drikke.

Katrine Bille

Program for Kulturhuset Kilden

Mangler du inspiration til din næste læseoplevelse? Gå på opdagelse blandt bibliotekets mange bøger og find måske din nye favorit.

Oplev kunstforeningens medlemmer i aktion i det åbne malerværksted, hvor de sidder ved staffelier og arbejder på nye værker. Du kan også selv udfolde dine kreative evner. Workshoppen er målrettet det voksne publikum. På væggene i Kilden hænger i hele oktober måned foreningens maleholds værker under temaet “Abstrakt”.

Vidste du, at der engang boede en heks i Brøndbyøster? I forbindelse med Halloween, har vi været i arkiverne og fundet en historie om en lokal heks. Kom med, og hør historien om landsbyens heks når vi sammen lave fine og søde halloween-hekse som kan pynte fint derhjemme - lige i tide til Halloween! 

Glæd dig til en legende familiekoncert med musik, ord og skøre rim. Glawokl spiller musik for både børn og deres voksne - og publikum bliver en del af løjerne.

Slå lyttebøfferne ud, og kom med ind i fortællingernes verden, når Katrine Bille læser højt med varme og indlevelse. Bagefter kan du møde Katrine, stille spørgsmål og få taget et billede.

Bliv forvandlet til en farlig tiger, en smuk sommerfugl eller lige det, du drømmer om, når der er ansigtsmaling for børn.

Oplev den store bigbandlyd, når CT Big Band fylder Kilden med swingende rytmer, blæsere og musikalsk energi.

Har du noget, der trænger til en kærlig hånd? Kig forbi repaircaféen, og få hjælp til at give dine ting nyt liv i stedet for at smide dem ud.

Hvad fejler din bamse? Tag den med forbi de søde bamselæger, og få den undersøgt, behandlet og sendt hjem med masser af omsorg.

Få gang i fødderne, når Allround Dance inviterer til åben dans, hvor alle kan være med, uanset om du er en stjerne på et dansegulv eller ej. 

Rasmus Edmund spiller sangene live, og du skal gætte med. Saml et hold, spids ørerne og test jeres viden om kendte kunstnere og populære hits.

En repræsentant fra Kommunalbestyrelsen takker alle kræfterne bag Brøndby Kulturnat og byder velkommen til aftenens koncert med Teatret Gorgerne.

Linedanceworkshop med Allround Dance hvor alle kan være med. Der vil også være små opvisninger, hvor foreningens medlemmer viser de lidt mere komplicerede danse.

Glæd dig til en festlig og levende koncert, når Teatret Gorgerne indtager scenen med sang, musik og masser af showstemning.

Derudover kan du møde Brøndbyøster Kirke, AOF Rødovre-Brøndby, Kræftens Bekæmpelse, Brøndby Squaredansere samt Røde Kors Brøndby, hvor du kan prøve den tankevækkende virtual reality-oplevelse Sense of War.

Melder sulten eller tørsten sig, er der hjælp at hente hos Kaféen i Kilden, der har åbent hele aftenen.

Sidst opdateret: 8. september 2026
}

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig Brøndby Kommunes nyhedsbrev og modtag nyheder, tilbud, arrangementer og inspiration i din indbakke.