Kulturhuset Brønden
Brøndby Strand: Kom til Åh Abe-familiekoncert i Brønden, hvor der også er ballonmand, krea-workshop, lykkehjul mm. Du kan også se film i biffen eller komme med til koncerter med både børn og unge fra lokalområdet samt mere etablerede stjerner.

Program for Kulturhuset Brønden
Børnene elsker alle de populære sange fra Åh Abe, og når Mek Pek går på scenen sammen med Onkel Tot og Hr. Berg bliver alle sangene fyret af som trio Rock'n'roll med højt humør.
Alle børn og voksne kan glæde sig til et musikalsk og humoristisk show, som er bygget op over sangene fra Åh Abe-pladerne.
Kom forbi vores smykkeværksted i Brønden og design dit eget smukke armbånd, ankelsmykke eller halskæde.
Kom med inputs til foreningen KREAS store kunstprojekt Stof til Eftertanke
Skal du inspireres til din næste læsning og måske finde din nye yndlingsbog? Så har vi et kæmpe udvalg på biblioteket.
Har du tjek på litteraturen, forfatterne m.m.? På kulturnatten kan du deltage i litteraturquizzen ”Tip 13 rigtige” og er du rigtig skrap, er der præmier på højkant
Prøv lykken og se om du ikke kan vinde en præmie.
Der bliver lavet de vildeste og mest fantasifulde ballondyr til alle barnlige sjæle
Gå på skattejagt i biblioteket, og vær med i lodtrækningen om gode præmier.
Sving hammeren og se hvor stærk du er. Konkurrer mod en ven, far eller mor og se hvem der er stærkest.
Kom og prøv at kæmpe mod en ven og vis jeres overlegne evner som sumobrydere i Brønden på 1. sal.
Kom og spil FIFA mod verdensmester Anders Vejrgang. Dennis Nordenbøl er kommentator.
Billetter kan hentes i Brønden fra kl. 16 på Kulturnatten. Begrænset antal billetter.
Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune vil gerne takke alle kræfterne bag Brøndby Kulturnat, og en repræsentant herfra byder derfor velkommen til aftenens koncert med Turning Tables med en festlig tale.
Oplev børn og unge fra lokalområdet sætte deres egne ord (og musik!) på, hvad der er vigtigt for netop dem. Sange og musik er skrevet af de unge selv i samarbejde med organisationen Turning Tables Danmark, deres ungedrevede kulturlaboratorium i Brøndby Strand.